Dr.Gemini - Klima-styring * 2

Dr.Gemini
  • Styring af 2 rum fra samme enhed
  • Lynhurtig betjening med drejeknapper
  • Temperatur og fugtighed styres med speciel optimeret PID-teknik
  • Prioriterede alarmer
  • Indbygget datalogger - data kan overføres til PC
  • Standard RS485-port for fjernbetjening fra PC'er eller telefon
  • RS485 lokalnetværk for styring/overvågning af servomotorer og hastighedsreguleringer - gør også installation enklere

 

Styring af 2 rum | Brugervenlig betjening | Speciel optimeret PID-teknik
Nyttige styringsfunktioner
| Sikkerhed, prioriterede alarmer og driftssikkerhed
Installation | Datalogning og kommunikation


Styring af 2 rum Top Tilbage

Dr.Gemini styrer klimaet separat i 2 rum. Betjeningsmåden er identisk med Dr.Celcius, så brugeren kan have både enkelte og dobbelte styringer uden at tænke herover.

 


Brugervenlig betjening Top Tilbage

En kombination af to drejeknapper giver en lynhurtig adgang til alle registre.
Avancerede funktioner behøver ikke at være svære at bruge.

  • Opstartsværdier kan lagres og hentes i én operation.
  • Brugerværdier - alle indstillinger - kan lagres og hentes i én operation.

Speciel optimeret PID-teknik Top Tilbage

Dr.Gemini mestrer den vanskelige opgave at styre både temperatur og fugt, uden at det ene forstyrrer det andet.
Kreativitet, afprøvning og mange års praktisk brug i de mest forskelligartede miljøer har resulteret i en speciel optimeret PID-teknik. Varmetilsætning, befugtning og ventilation styres intelligent, så ønsket temperatur og fugt holdes med mindst mulige udsving.


Lang række nyttige styringsfunktioner Top Tilbage
  • Ventilatorhastighed, spjæld i udsugning og indsugningsåbning kan reguleres individuelt efter kurve med indtil 6 knæk.
  • Udetemperaturkompensation.
  • Ønsket temperatur og fugt kan ændres trinløst over valgfrit antal dage - med 2 knæk.
  • Kontaktfunktion kan f.eks. benyttes til tidsstyret overbrusning.
  • Fugtigheden kan også styres uden varmetilsætning ved at ventilere på bekostning af temperaturen.

Sikkerhed, prioriterede alarmer og driftssikkerhed Top Tilbage
  • Alarm overføres via RS485.
  • Alarm ved både høj og lav temperatur og fugt, samt følerfejl.
  • Ved følerfejl styres videre med sidste gode værdi.
  • Lokalnetværk overvåger servomotorer, ventilator-hastighedsregulator samt kabler.
  • Man kan nedprioritere alarmer for fugtighed og for lav temperatur, så de kun adviserer med beep fra styringspanelet. Selve alarmrelæet udløses da kun ved de vigtigere alarmtilstande.
  • Forberedt for udetemperaturkompensering af alarm. Man kan bestemme, hvor meget indetemperaturen må overstige udetemperaturen, før der skal gives alarm.
  • Fugtigheden måles med robuste våd/tør temperaturfølere..
  • Alle ind-og udgange er transientbeskyttet

Installation Top Tilbage

Installation er gjort enklere, bl.a. ved at bruge lokalnetværk til servomotorer og hastighedsregulatorer: Kun én 2-leder rundt til begge rum.


Datalogning og kommunikation Top Tilbage

Der er indbygget datalogger, der gemmer alle måleværdier samt styringsparametre - med tilhørende tidspunkt. Data kan vises som kurver på PC

RS485 kommunikationsport for tilslutning til netværk, giver en række nyttige muligheder.

  • Udetemperaturen kan modtages fra anden enhed, der måler denne.

På en PC kan man:

  • Hente logdata og se hvorledes anlægget har kørt, vist som kurver.
  • Foretage daglig overvågning og fjernbetjening.

Med TALE-COMPUTER tilsluttet:

  • Alarmopkald via telefon med information i klar tale
  • Der kan foretages fjernbetjening fra telefon, hvor man kan spørge på alle værdier og foretage ændringer, som stod man ved betjeningspanelet. Med betryggende svar i klar tale.